Caroline Wozniacki: Tennisspiller (2005-2024)

Biografi om Danmarks største kvindelige tennisspiller gennem tiden.

Ingen dansk tennisspiller er kommet i nærheden af Caroline Wozniacki. Hun blev nummer et på WTA’s verdensrangliste som 20-årig, vandt 30 singletitler på WTA-touren og tog i 2018 den Grand Slam-titel, som kritikerne i årevis havde sagt, hun manglede. Her er historien om hendes karriere som spiller, fra juniortitlerne i midten af 00’erne til comebacket som mor og det endelige farvel.

Barndom i Odense og et gennembrud som junior

Caroline Wozniacki blev født den 11. juli 1990 i Odense som datter af de polske forældre Piotr og Anna Woźniacki. Hendes storebror, Patrik Wozniacki, blev professionel fodboldspiller. Familien havde sport i blodet, og faren blev hendes træner og var det i det meste af karrieren. Hun kunne have valgt at spille for Polen, men valgte Danmark, landet hun er vokset op i.

Som junior var hun allerede i verdenseliten. I december 2005 vandt hun Orange Bowl i Florida, der ofte kaldes juniorernes uofficielle verdensmesterskab. Året efter nåede hun finalen i pigesingle ved Australian Open, og i juli 2006 vandt hun pigesingle ved Wimbledon. Dermed blev hun den første dansker i næsten 60 år, der vandt en titel på græsset i London. Samme år fik hun Hans Justs Idrætspris og blev kåret som Årets Juniorspiller i Danmark.

Seniordebuten kom allerede i juli 2005, da hun var 15 år. I de første sæsoner spillede hun mest mindre turneringer og kvalifikationer, men hun steg hurtigt. Ved udgangen af 2006 lå hun som nummer 237 på verdensranglisten, og et år senere var hun nummer 64.

Videokredit: TV 2 Kosmopol

Gennembrud: Opstigningen til nummer et (2008–2011)

I 2008 kom gennembruddet på WTA-touren. Den 3. august vandt hun sin første titel ved Nordic Light Open i Stockholm, og inden sæsonen var slut, havde hun også vundet i New Haven og ved Japan Open i Tokyo. WTA kårede hende til årets nybegynder, og hun sluttede året som nummer 12.

Året efter vandt hun tre titler mere: Ponte Vedra Beach, Eastbourne og New Haven igen. Det store øjeblik i 2009 var US Open, hvor hun som 19-årig nåede sin første Grand Slam-finale. Her tabte hun til Kim Clijsters, der kun var få uger inde i sit comeback efter en pause fra sporten. Wozniacki sluttede 2009 som nummer fire i verden.

2010 blev den mest produktive sæson i hendes karriere med seks titler: Ponte Vedra Beach, e-Boks Open i Farum, Rogers Cup i Montreal, New Haven, Pan Pacific Open i Tokyo og China Open i Beijing. Efter sejren i Beijing overtog hun den 11. oktober 2010 førstepladsen på WTA’s verdensrangliste. Ingen dansker har nogensinde ligget højere, og hun var den første fra Danmark, der nåede helt til tops. Sæsonen sluttede med en finale ved WTA Championships i Doha, hvor Clijsters igen blev for stærk. ITF kårede hende til årets verdensmester, og i Danmark blev hun Årets Sportsnavn.

Førstepladsen gav også kritik. Hun var nummer et uden at have vundet en Grand Slam-turnering, og især udenlandske medier og tidligere spillere satte spørgsmålstegn ved, om ranglisten belønnede mængden af turneringer frem for de store sejre. Hun svarede på banen. I 2011 vandt hun seks titler igen, heriblandt Dubai, Indian Wells, Charleston, Bruxelles, Farum og New Haven for fjerde år i træk. Sejren i Indian Wells var den største uden for Grand Slam-turneringerne i hendes karriere indtil da. Ved Australian Open nåede hun semifinalen, ved US Open ligeledes, og hun sluttede 2011 som nummer et for andet år i træk.

Nedtur: Kritik af spillestilen og nye titler (2012–2016)

Kort efter Australian Open 2012 mistede hun førstepladsen til Victoria Azarenka. Sæsonen blev mere ujævn, selv om hun vandt i Seoul og ved Kremlin Cup i Moskva og nåede kvartfinalen ved OL i London. Hun sluttede både 2012 og 2013 som nummer ti. I 2012 kritiserede Chris Evert offentligt, at hun stod alt for langt tilbage på banen. Wozniacki havde bygget sit spil på bevægelighed, et meget stabilt forsvar og en af tourens bedste baghånde, men mod de hårdtslående topspillere kostede den defensive stil point. I de følgende år arbejdede hun med at spille mere offensivt, især med forhånden, serven og spillet ved nettet.

2014 viste, at arbejdet virkede. Hun vandt Istanbul Cup i juli, og ved US Open nåede hun sin anden Grand Slam-finale, hvor hun tabte til Serena Williams. Samme efterår løb hun New York City Marathon på 3 timer, 26 minutter og 33 sekunder og indsamlede penge til børneorganisationen Team for Kids. Hun sluttede 2014 som nummer otte og vandt WTA’s sportsmanship-pris ved US Open.

I 2015 vandt hun Malaysian Open i Kuala Lumpur, men skader og svingende form fik hende til at falde på ranglisten. I sommeren 2016 var hun helt nede omkring nummer 74. Hun var Danmarks fanebærer ved OL i Rio, og i efteråret fandt hun formen igen: semifinale ved US Open og titler i Tokyo, hvor hun slog Naomi Osaka i finalen, og i Hongkong. Hun sluttede 2016 som nummer 19.

Comeback: WTA Finals og Australian Open (2017–2018)

2017 var på mange måder en frustrerende sæson, fordi hun nåede en lang række finaler og tabte de fleste af dem. Men i september vandt hun Pan Pacific Open i Tokyo for tredje gang, og i oktober fik hun karrierens største sejr indtil da. Ved WTA Finals i Singapore, hvor årets otte bedste spillere mødes, slog hun Venus Williams 6-4, 6-4 i finalen. Hun var tilbage som nummer tre i verden.

Ved Australian Open i januar 2018 var hun tæt på at ryge ud allerede i anden runde. Mod australske Jana Fett var hun bagud 1-5 i tredje sæt og afværgede to matchbolde, før hun vendte kampen. Derefter spillede hun sig hele vejen til finalen, hvor hun mødte Simona Halep. Begge spillere stod uden en Grand Slam-titel, og vinderen ville samtidig blive nummer et i verden. Wozniacki vandt 7-6 (7-2), 3-6, 6-4 efter næsten tre timer i Melbourne-varmen. Det var hendes første og eneste Grand Slam-titel, og hun var tilbage som verdens nummer et, seks år efter hun sidst havde ligget der. I alt var hun nummer et i 71 uger i løbet af karrieren.

Videokredit: Australian Open

Sejren gav hende ridderkorset af Dannebrog i marts 2018, og igen blev hun Årets Sportsnavn i Danmark. Hun vandt også Eastbourne, hvor hun slog Aryna Sabalenka i finalen, og China Open i Beijing mod Anastasija Sevastova. I oktober 2018 fortalte hun, at hun havde fået konstateret leddegigt, en autoimmun sygdom, som hun havde spillet med i en stor del af sæsonen. Hun sluttede 2018 som nummer tre.

Første farvel, comeback og afslutning (2019–2025)

2019 blev præget af sygdommen og færre turneringer. I juni giftede hun sig med den amerikanske tidligere basketballspiller David Lee, og den 6. december 2019 meddelte hun på Instagram, at Australian Open 2020 ville blive hendes sidste turnering. Inden da spillede hun Auckland Classic og nåede semifinalen. I Melbourne tabte hun i tredje runde til Ons Jabeur i det, der dengang lignede den sidste kamp i karrieren. Hun stoppede med 30 WTA-titler i single, 655 sejre og 280 nederlag og over 36 millioner dollar i præmiepenge.

Efter pensioneringen fik hun datteren Olivia i 2021 og sønnen James i 2022. I januar 2023 blev hun optaget i Sportens Hall of Fame i Danmark. Et halvt år senere overraskede hun tennisverdenen ved at meddele sit comeback. Hun vendte tilbage ved Canadian Open i Montreal i august 2023, og ved US Open samme måned nåede hun fjerde runde, hvor Coco Gauff stoppede hende. Hun sluttede 2023 som nummer 236.

I 2024 spillede hun en fuld sæson. Hun deltog i OL i Paris, hvor hun nåede anden runde, og ved US Open nåede hun igen fjerde runde. Hun sluttede året som nummer 70. I 2025 spillede hun ingen turneringer, fordi hun fik sit tredje barn i løbet af sommeren. I november 2025 sagde hun, at hun regnede med, at karrieren nu var slut, men uden at udelukke helt, at hun en dag kunne vende tilbage.

Bøger om Caroline Wozniacki

• Miss Sunshine: Caroline Wozniacki og skyggen af farmand af Kurt Lassen (People’s Press, 2012)
• Alt om Caroline Wozniacki af Lene Skriver Bak (Turbulenz, 2012)
• Caroline Wozniacki: Comeback. Hele historien. Fra barnestjerne til verdensklasse af Kurt Lassen (Momenta, 2018)
• Nummer 1: Historien om Caroline Wozniacki af Anne-Sofie Storm Wesche (Storyhouse, 2019)

Caroline Wozniackis karriere sætter en standard, som ingen anden dansk tennisspiller har været i nærheden af. Hun var nummer et ved udgangen af to sæsoner, nåede tre Grand Slam-finaler og vandt titler på alle kontinenter, touren besøgte. Sejren i Melbourne i 2018 lukkede munden på dem, der kaldte hende en nummer et uden en stor titel, og comebacket som tobarnsmor viste, at hun stadig kunne slå spillere i top 20 mere end tre år efter sin første pensionering.

Følg Caroline Wozniacki i dag

Caroline Wozniacki kan i dag følges på hendes profiler på Instagram og Facebook.