Wawrinka viser styrke, Federer viser svaghed

21. november 2014

Storspillende Wawrinka sikrer Schweiz dagens første point.

Årets Davis Cup-finale gik i dag i gang i Lille, Frankrig, hvor Frankrig tog imod Schweiz i kampen om Davis Cup-titlen.

 

Den første spilledag bød på to singlekampe, der endte med en sejr til hver nation, hvilket giver stillingen 1-1 før anden spilledag.

 

For, det på papiret frygtindgydende, Schweiz stillede verdens nummer to og fire op, Roger Federer og Stan Wawrinka, der begge deltog i den prestigefyldte ATP World Tour Finals, hvor Federer slog Wawrinka ud i semifinalen.

 

Wawrinka startede med at spille første kamp, hvor han viste hvorfor han i begyndelsen af året vandt Australian Open og deltog i sæsonfinalen. I den første single kamp stod Wawrinka overfor franskmanden Jo-Wilfried Tsonga.

 

Wawrinka var fyldt med selvtillid fra kampstart, hvilket også kunne ses i hans spil, hvor han især havde succes med sin forhånd og Wawrinka tog første parti 6-1. 

 

I andet sæt fik Tsonga fat på schweizeren og tilkæmpede sig sættet 6-3. 

 

Selvom Tsonga viste, at han også ville vinde, så var Wawrinka kampens bedste spiller, hvilket også kunne ses på de to sidste sæt, som han vandt med cifrene 6-3 6-2.

 

Svag Federer taber point til Monfils.

Federer har op til Davis Cup-finalen været tvivlsom efter han pådrog sig en skade i semifinalen ved sæsonfinalen i forrige weekend. Det skete i den ekstremt tætte og spændende kamp, hvor Federer slog sin landsmand Wawrinka. Grundet sine rygproblemer måtte han dog trække sig fra søndagens finale.

 

Torsdag var Federer så tilbage på træningsbanen og meldte sig klar til kampen mod Gael Monfils. 

 

Federer så dog tilsyneladende ud som om han stadig kunne være påvirket af rygproblemer, da han kæmpede i dagens anden kamp, hvor han måtte se sig tabe til franskmanden.

 

Frankse Monfils spillede en solid kamp og havde overtaget i tresætskampen, som han endte med at vinde med de flotte cifre 6-1, 6-4, 6-3.

 

Med stillingen 1-1 efter første spilledag er der masser af spænding i finalen, hvor der lørdag bliver spillet double. Her er det Schweiziske Marco Chiudinelli og Michael Lammer, der skal møde de to franskmænd Julien Benneteau og Richard Gasquet.

 

Stillingen 1-1 betyder også, at man er sikker på at der er spænding på den tredje spilledag, søndag, da finalen ikke kan blive afgjort inden da. 

 

Schweiz kæmper om at tage deres første Davis Cup-trofæ hjem, hvorimod Frankrig kæmper for deres tiende Davis Cup-titel, hvor den seneste blev vundet tilbage i 2001.