Australian Open 2010

Om Leif Carlsen


Leif Carlsen dækker Australian Open 2010 for Tennissporten.dk.

Leif er uddannet journalist (1980) og har siden arbejdet for flere store danske mediehuse. De seneste år har Leif arbejdet som freelancer, primært i Asien.

Læs mere om Leif her...

 

Del med andre

Her slukkes det danske håb

Af: Leif Carlsen | 25.01.2010

Gå aldrig tilbage til en kineser, man lige har tabt til i Sydney – det kan vise sig at være alt andet end en fuser. Dette gamle ordsprog – her lettere omskrevet – viste sig at holde stik i dagens fjerderundematch mod den hårdtslående og stærkt motiverede kineser Na Li, som hev sejren hjem med 6-4, 6-3.  

Med en serv, der skruede godt ud af banen i Carolines baghånd, banede Na Li vejen for sin anden matchbold, og denne gang kiksede hun ikke sin afslutning, men sendte danskeren ud af Australian Open efter en time og 38 minutters spil på den hede opvisningsbane i Hisense Arenaen.

Det begyndte ellers så lovende for den fjerdeseedede dansker. Selv om kineseren lagde megahårdt ud, lykkedes det Caroline ved suverænt forsvarsarbejde og ballonreturneringer, der bragte mindelser om den franske bordtenniskunstner Secretin, at holde den frembusende kineser stangen. Hele 11 minutter tog det første parti, hvor det lykkedes Caroline at bryde Na Lis serv efter flere uprovokerede fejl på stribe fra denne.

Tabet af eget serveparti afskrækkede imidlertid ikke den hårdtslående kineser fra at fortsætte sin aggressive offensiv, og selv om danskeren servede sig frem til 40-0, angreb Na Li ufortrødent og pressede hele tiden Caroline til at returnere for kort, og pludselig havde kineseren fordel, hvorefter Caroline gik ud og producerede en af sine i alt fire dobbeltfejl, og der var udlignet til 1-1.

Kineserens højoktane spillestil indebærer dog også en høj fejlprocent, og som statistikken viser, tegnede hun sig for langt flere uprovokerede fejl end danskeren, da hun konstant pressede citronen til det yderste med masser af slag, der klinede sig op ad linierne. Det medfører, at mange af dem også ryger ud, hvilket Caroline nød godt af i tredie parti, som hun tog rent efter en serie overforcerede bolde fra Na Li.

Den kinesiske gavebod holdt dog begrænset åbningstid, og Na Lis vinduesviskertaktik, hvor hun får den noget tungere dansker til at løbe fra side til side, begyndte at give resultater. Carolines returneringer bliver kortere, og ved stillingen 4-2 havde hun chancen til at bryde igen, men spiller et par løse point, og Na Li reducerer til 3-4. Det havde ikke gjort så meget, hvis Caroline så havde holdt sin egen serv, men i stedet laver hun endnu en dobbeltfejl ved 40-30 til deuce, og efter et vellykket angreb var der pludselig udlignet til 4-4, i stedet for de 5-2 til Caroline, som hun havde fordel til for lidt siden.

Fra da af virkede det som om, Caroline havde mistet gnisten. Hun virkede nærmest modløs og ukoncentreret, hvilket hendes efterfølgende serveparti, som hun taber rent og dermed sættet, vidner om. Kineseren fortsatte sit særdeles aggressive spil og tager også andet sæts første parti rent. Ved 30-30 i Carolines serv, producerer hun endnu en dobbeltfejl, og kineseren begynder at vejre morgenluft og bryder med en serie af sine flade, dybe bolde til 2-0. 

Det lykkes Caroline kortvarigt at sætte ind med en modoffensiv, hvor hun lukrerer på Na Lis høje fejlprocent og får reduceret til 1-2. Men det er en stakket frist, for umiddelbart efter taber hun endnu et serveparti rent med alt for korte returneringer, der ikke når meget forbi servelinien, hvilket lige nøjagtig er kineserens livret: korte bolde, som hun efter behag kan piske ud til siderne. Caroline kunne ikke fortsat agere vinduesvisker i dette show og bad om en time-out for at få sit højre lår tapet ind, da hun døjede med en forstrækning, som hun efterfølgende fortalte. 

Pausen havde dog ikke den gavnlige effekt, som det danske islæt havde håbet på, og deres opildnende tilråb virkede heller ikke. Da hun server ved 2-3, begynder hendes bolde at flyve til alle sider, hun taber fokus totalt og forærer kineseren endnu et rent servegennembrud – der er simpelthen mere snert i kineseren, end Caroline kan håndtere denne mandag i Melbourne.

I syvende parti kommer hun dog igen ved at spille lige så aggressivt, som Na Li har gjort hele kampen igennem og bryder til 3-4, men så nytter det ikke noget at smide sit efterfølgende serveparti. Lynhurtigt er Caroline bagud 0-40, vinder et par point, men så indsætter Na Li endnu en vinduesviskeroffensiv, og en synligt utilfreds dansker måtte se i øjnene, at kineseren nu kunne serve matchen hjem.

Den omstændighed gav ikke kinesisk gummiarm, hun fortsatte sit djærve angrebsspil, kiksede sin første matchbold – men ikke den anden. Procenttennis kunne man kalde det. Na Li lavede langt flere uprovokerede fejl, men de bolde, der gik rent ind, slog så mange huller i Carolines forsvarsværker, at de til sidst brød sammen.

Matchen i tørre tal:
Caroline Wozniacki/Na Li
1. serv procent 62/72
Dobbeltfejl 4/2
Uprovokerede fejl 22/34
Vindere på 1. serven i procent 45/54
Vindere på 2. serven i procent 17/38
Vindere, serven inklusive 3/21
Antal point vundet i modtagerside i procent 49/61
Vundne bolde ved nettet i procent 50/82
Totalt antal vundne point 55/69
Hurtigste serv km/t 173/162



Kommenter på denne artikel via Facebook:





Tilbage



Læs flere nyheder


01/02Folkefesten i Melbourne

Tennis har en meget høj status i Australien og årets udgave af Australian Open sa...
» Læs mere

31/01Federer: ingen over og ingen ved side...

Roger Federers sejr var så sikker som den schweiziske bankhemmelighed – men den st...
» Læs mere

31/01Kan Murray bryde den britiske forband...

Ikke siden Fred Perry vandt US Open i 1936, har briterne vundet en Grand Slam-finale – i...
» Læs mere

30/01Serena slukkede sensationen

Justine Henin bankede på med utrolig fighter-ånd, men Serena var altid et serve-es...
» Læs mere

29/01Serena slap med skrækken

Efter kineseren Na Lis overraskende sejr over Venus Williams, lykkedes det kun lige akkurat li...
» Læs mere

27/01Lynkineseren Na Li slår til igen

Carolines banekvinde gør det af med Venus Williams i tresæts gyser på cente...
» Læs mere

25/01Caroline W: jeg havde mine chancer

Danskeren kunne ikke udnytte åbningerne, som trods alt bød sig til under kinesere...
» Læs mere

25/01Her slukkes det danske håb

En modløs og tilsyneladende umotiveret Caroline gik ned med flaget trods en ganske forr...
» Læs mere

24/01Esserne mødes i Melbourne

Pokerspilleren Gus Hansen støtter Caroline overalt i verden, hvor de to mødes <...
» Læs mere

24/01Shahar Peer: Caroline ved hvad hun la...

Carolines israelske modstander i tredie runde er skuffet over ikke at have udnyttet sine chanc...
» Læs mere