Australian Open 2010

Om Leif Carlsen


Leif Carlsen dækker Australian Open 2010 for Tennissporten.dk.

Leif er uddannet journalist (1980) og har siden arbejdet for flere store danske mediehuse. De seneste år har Leif arbejdet som freelancer, primært i Asien.

Læs mere om Leif her...

 

Foto: Leif Carlsen

Del med andre

Federer: ingen over og ingen ved siden af

Af: Leif Carlsen | 31.01.2010

Den schweiziske bankhemmelighed er ikke længere den selvfølgelighed, den hidtil har været, men i aften i Rod Laver Arenaen fejlede den ingenting, så med cifrene 6-3, 6-4, 7-6 (13-11) og dermed sin Grand Slam-titel nr. 16 cementerede den seje schweizer sin status som denne verdens nr. 1. Det er bare som om, Federer har et bedre svar på alting og hvad som helst, Murray kan finde på at sende efter ham. Det lykkes sporadisk den ihærdige skotte at presse det schweiziske urværk ud i tovene, men hver gang producerer den rutinerede mester blot endnu et fremragende passérslag ned langs linien eller crosscourt, hvis det er dét, der er behov for i situationen.

- Du var langt bedre end mig i aften – utroligt du kan gøre det år efter år, sagde en tydeligt bevæget Andy Murray med bævrende stemmeføring. 

- I can cry like Roger – just a shame I can’t play like him. I’m done! – lød det opgivende fra den brave skotte.

Cifrene 13-11 i den afgørende tiebreak taler sit tydelige sprog. Fordelene skiftede konstant side, men den mere rutinerede Federer endte med at tage det sidste stik i kraft af sin klippefaste tro på, at han er den rette vinder. Og uanset hvor meget, det tætpakkede stadion kunne have tænkt sig at se en anden vinder end den 16-dobbelte Grand Slam-vinder, måtte alle tage hatten af for schweizerens utrolige vedholdenhed og konstant høje niveau.

Der findes en statistik, som siger, at Federer vil vinde kampen 107 gange mod 5 tabte, hvis han vinder første sæt. Det holdt også stik denne gang.

Roger Federer kvitterede for de pæne ord med følgende ros til sin unge modstander:

- Du er for god en spiller til ikke at vinde en Grand Slam – jeg har spillet noget af det bedste tennis, jeg har nogensinde har spillet over de sidste to uger. Min første grand slam som far. Vi ses næste år!

Som Sandy Roberts, Australian Opens ceremonimester, udtrykte det, er der dog også masser af håb at glæde sig over, selv i nederlagets time:

- Du bragte det bedste ud af Roger – hvilket du formentlig slet ikke havde lyst til. Men hvis vi i dag har set det bedste, som dagens tennis kan frembyde, så har du vist os hvad morgendagens tennis kan byde på.

Og det er lige præcis, hvad Andy Murray har tænkt sig at arbejde videre på – så mon ikke vi får ham at se i en endnu skarpere udgave på Roland Garros’ smukke, røde grusbaner til foråret.



Kommenter på denne artikel via Facebook:





Tilbage


Læs flere nyheder


01/02Folkefesten i Melbourne

Tennis har en meget høj status i Australien og årets udgave af Australian Open sa...
» Læs mere

31/01Federer: ingen over og ingen ved side...

Roger Federers sejr var så sikker som den schweiziske bankhemmelighed – men den st...
» Læs mere

31/01Kan Murray bryde den britiske forband...

Ikke siden Fred Perry vandt US Open i 1936, har briterne vundet en Grand Slam-finale – i...
» Læs mere

30/01Serena slukkede sensationen

Justine Henin bankede på med utrolig fighter-ånd, men Serena var altid et serve-es...
» Læs mere

29/01Serena slap med skrækken

Efter kineseren Na Lis overraskende sejr over Venus Williams, lykkedes det kun lige akkurat li...
» Læs mere

27/01Lynkineseren Na Li slĂĄr til igen

Carolines banekvinde gør det af med Venus Williams i tresæts gyser på cente...
» Læs mere

25/01Caroline W: jeg havde mine chancer

Danskeren kunne ikke udnytte åbningerne, som trods alt bød sig til under kinesere...
» Læs mere

25/01Her slukkes det danske hĂĄb

En modløs og tilsyneladende umotiveret Caroline gik ned med flaget trods en ganske forr...
» Læs mere

24/01Esserne mødes i Melbourne

Pokerspilleren Gus Hansen støtter Caroline overalt i verden, hvor de to mødes <...
» Læs mere

24/01Shahar Peer: Caroline ved hvad hun la...

Carolines israelske modstander i tredie runde er skuffet over ikke at have udnyttet sine chanc...
» Læs mere