Danskerne rammer muren i Futures

19. september 2014

Tobias Galskov, Philip Ørnø og Mohammed Shabib nåede alle til hovedturneringerne i Future-turneringer i henholdsvis USA og Sverige hvor modstanden dog blev for stor

 

22-årige Tobias Galskov har i disse dage spillet $10.000 Future-turnering i Costa Mesa, Californien. 

Til trods for vestkystens varme formåede Galskov at få spillet sig hele vejen op til hovedturneringen. Det var dog noget, der skulle kæmpes for, da tre af de fire kvalifikationskampe endte med at gå ud i tre sæt. At niveauet i turneringen generelt var højt blev da også tydeliggjort allerede i første runde af hovedturneringen hvor Tobias Galskov mødte amerikanske Gregory Ouellette, som tidligere har rangeret som verdens nummer 269 i herre single. Modstanden blev derfor stor, og Galskov måtte desværre allerede se sig slået efter to sæt, der endte med cifrene 6-4, 6-2.

 

Også Mohammed Shabib og Philip Ørnø, der for tiden er i Danderyd i Sverige for at spille $15.000 Future-turnering måtte se sig slået allerede i anden runde af double-turneringen. Shabib og Ørnø gav imponerende modstand mod indiske Sriram Balaji og svenske Patrik Rosenholm, der begge ligger godt placeret på double-ranglisten. I sidste ende kunne det danske doublepar dog ikke holde stand, og de må derfor tage hjem fra Danderyd med cifrene 7-5, 6-7(6), [4-10]