Ronni Nielsen

Ronni Nielsen er 32 år og spillede gennem 90'erne i Frederiksværk Tennisklub. I dag spiller Ronni i ATK på klubbens 4. hold, hvor han senest havde sin store andel i deres stædige forbliven i serie 1 ved ikke at tabe en eneste kamp i sæsonen 2010. Uhørt og uforskammet stabilt.

Her på bloggen vil Ronni ytre om dette og hint inden for tennissporten som det passer ham. Alt fra live-updates fra de største turneringer til mærkelige kommentarer om perifære spillere på touren vil finde sted. 

 
Del med andre

Danmark invaderet af tysken - igen

Af: Ronni Nielsen | 06.05.2011

Efter en rum tids sløvsind, kan bloggeren ikke længere holde inde. Hva' er det, der foregår? Tysken prygler jo Wozzen efter behag. Først Petko og nu to gange Görges - senest her dagen efter, vi har fejret vores befrielsedag og på selve dagen, hvor vi de facto blev befriet - det er for galt.

Bevares, Wozzen er godt nok i gang at med at bygge formen op til French Open - hver dag presset til det yderste af sin fysiske formåen af B.S., og er måske et godt stykke fra sit spillemæssige topniveau, men hvad nytter det, at hun topper fysisk til FO, hvis hun er totalt blanket af for selvtillid?

Det kommer nu næppe til at ske. Wozzen har, som så ofte nævnt her på bloggen, en umenneskelig stærk psyke, hvorfor denne blogger overhovedet er så facineret af knægten. Men det er heller ikke hende selv, der er problemet. Problemet er, at det også kan give hendes andre konkurrenter troen på, at de kan slå hende, og den tro er ikke til at spøge med. Den opgivenhed der ofte har præget hendes modstandere, kan måske risikere at være passé. Petko og Georges har vist vejen. De ved, at det ikke nytter noget at prøve at slå igennem Wozzen, men pres hende i stedet insisterende og vinklet i forhånden, udfordr hende på hendes egne præmisser med høje tålmodige defensive bolde til hendes baghånd og eksekvér, når hun ikke får længde nok på. Det er opskriften: Se og lær, synes de at sige.

Billede fra Görges officielle hjemmeside

Men, når det nu skal være, så er det ok, at det er Petko og Görges, der har fået krammet på Wozzen. Petko som een af denne bloggers absolutte kvindelige favoritter, ikke mindst på grund af hendes anderledes personlighed og hang til practical jokes og lir - og Görges er generelt bare ikke særlig ubehagelig at betragte. Men de er stadig tyskere? Det er en bitter pille at sluge. Lad os håbe, det ikke får konsekvenser af den karakter, som der her bliver lagt op til.

Word


 

Kommenter på denne artikel via Facebook:





Tilbage