NYHEDER PÃ… TWITTER

Del med andre

Caroline i Indian Wells

Af: Redaktionen | 10.03.2011

Pressemeddelelse, Eurosport.

 

Kvindernes WTA-tour er nået til USA, hvor første stop er Indian Wells. Efter to flotte turneringer i Mellemøsten skal Caroline Wozniacki bevise, at hun også kan begå sig i
Californien. Eurosport sender LIVE fra turneringen fra den 13.-20. marts.

Solen skinner altid i Californien, så mon ikke Miss Sunshine vil føle sig hjemme? Caroline Wozniacki har under alle omstændigheder gode minder fra Indian Wells. I sidste års turnering kæmpede hun sig frem til finalen, hvor hun dog måtte se sig slået af serbiske Jelena Jankovic. Dette betyder dog også, at der er mange vigtige ranglistepoint at forsvare, hvis den unge dansker skal bevare sin førsteplads på verdensranglisten. Dette pres mener Eurosports ekspertkommentator, Michael Mortensen, ikke vil påvirke Wozniacki, da hun lige har vundet turneringen i Dubai.

- Caroline har lige nu point at give af, og hun udstråler stor selvtillid - og med god grund, for hun er optimalt forberedt og formen kunne ikke være bedre.

Wozniacki ankom allerede til Los Angeles i starten af marts, og har derfor haft god tid til at tilpasse sig forholdene i det amerikanske ørkenlandskab.

- Caroline har haft rigelig tid til at klimatisere sig, og det får hun brug for, for det er en hård turnering der venter forude. Alle spillerne er ivrige efter at vinde Indian Wells, så der er ingen lette kampe.

Wozniackis erfarne konkurrent, Kim Clijsters, stiller også til start i Indian Wells, så der er lagt op til et opgør af de helt store, hvor den danskeren kan slå fast, hvem der har fortjent den eftertragtede førsteplads. Udover Clijsters kan Wozniacki risikere at møde topspillere som Francesca Sciavone, Samantha Stosur, Jelena Jankovic, Na Li og Vera Zvonareva, der frarøvede Woznicaki trofæet i den seneste turnering i Doha.

Wozniacki er naturligvis førsteseedet i turneringen, og får derfor lov at springe første runde over. Eurosport følger turneringen tæt, med LIVE transmissioner hele ugen:


Søndag d. 13. marts
19:15 Tredje runde
22:30 Tredje runde

Mandag d. 14. marts
22:30 Tredje runde

Tirsdag d. 15. marts
19:00 Ottendedelsfinaler

Onsdag d. 16. marts
21:00 Kvartfinale

Torsdag d. 17. marts
19:00 Kvartfinale

Fredag d. 18. marts
21:00 Semifinale

Søndag d. 20. marts
19:00 Finale

 

Kommenter på denne artikel via Facebook:





Tilbage



Læs flere nyheder


29/01Djokovic igen igen

Flere eksperter var usikre på Novak Djokovic' form inden Australian Open
» Læs mere

25/01De fantastiske fire

Man fristes til at sige, at der i dag er fire herrespillere - og så resten
» Læs mere

23/01Vejen til titlen

De startede 128, og nu er der blot otte spillere tilbage i Australian Open's dameturnering
» Læs mere

08/01God start for Murray og Lendl

Andy Murray (ATP 4) har startet året med en ny træner i form af tennislegenden Iva...
» Læs mere

07/01Tjekkiet sejrede i Hopman Cup

Caroline og Frederiks tjekkiske banemænd strøg helt til top ved Hopman Cup
» Læs mere

19/12Davis Cup og Fed Cup

Datoer og spillesteder for næste års Davis Cup og Fed Cup er nu offentliggjort....
» Læs mere

09/12Caroline tabte til Clijsters

Torsdag spillede Caroline Wozniacki og Kim Clijsters opvisningskamp ved det såkaldte Dia...
» Læs mere

04/12Nationalhelten Nadal

Det lykkedes ikke for Argentina at overraske i weekendens Davis Cup finale mod forhåndsf...
» Læs mere

01/12Davis Cup finale

Fredag til søndag spiller Spanien og Argentina finale i Davis Cup turneringen
» Læs mere

27/11Federers hattrick

Federer vandt finalen i ATP World Tour Finals med 6/3 6/7(6) 6/4 over Tsonga
» Læs mere