Blog: Fest for folket
Der blev klappet pænt, og jublen var præcis som den skal være. Fire kys, et mod hvert hjørne af stadion. Der var på ingen måde noget galt i oplevelsen, da Caroline Wozniacki spillede sig videre til anden runde. Men store arenaer har det med at dræbe lidt af oplevelsen, hvis de kun er halvt fyldte. Stemningen er ligesom en åbnet sodavand, der har stået lidt for længe i køleskabet.
Men lidt ligeglad er man vel, når nu vores danske guldfugl er videre, og dagens hurdle dermed er overstået. Men i jagten på en mere intens oplevelse besluttede jeg at gå en tur ud på de mindre baner. Det er her hvor man nærmest står i forbindelse med baglinjen, og man skal være opmærksom, hvis ikke man vil risikere at ende som raketføde for et misil i form af en gul tennisbold. Men det er også her folkets fest foregår.
En gruppe af udklædte fans fra Sydafrika fangede min opmærksomhed. Her var ikke tale om folk der bare stod og klappede og fulgte takt og tone. Iklædt flag, ansigtsmaling og det efterhånden legendariske Vuvuzehla-horn, gik de amok - på den gode måde. Dans, tilråb og ikke mindst fremragende support. I samspil med deres helt, Rik De Voest, der tydeligvis var med på stemningsbølgen. Hver gang han vandt en vigtig duel var det med knyttet næve mod hans landsmænd, og den gode stemning tiltrak så mange fans, at nabobanerne måtte holde pause, når der blev jublet af de afrikanske fans.
For det er ude på de små baner folkets fest foregår. Alt for mange forretningsfolk og sponsorer har faste pladser på de store baner. De tænker mere i buffet end begejstring. Nuvel, dette skal ikke lyde som et surt opstød, for til syvende og sidst er det de selvsamme jakkesæt der gør begivenheden mulig. Men til dem der vil opleve stemningen som den bør være, så hold jer langt væk fra Center Court. Smut hellere ud på bane 7, der er god tennis, fantastisk stemning, og sidst men ikke mindst er billetterne markant billigere.
Bedste hilsner fra Wimbledon.
Per