Bjerrehus og Jespersen sejrede på finaledagen af Leschly Cup

20. juli 2014

Andreas Bjerrehus trak finalesejren over Phillip Ørnø i hus i en tre sæt lang kamp. Phillip Ørnø startede stærkest ud med at vinde et tæt første sæt 6-4. Derefter tog Andreas Bjerrehus  dog revanche med fornyet selvtillid hvor han tilkæmpede sig det andet sæt 6-2. Bjerrehus fortsatte herfra sit gode spil og vandt det afgørende tredje sæt med samme flotte 6-2. 

 

I damernes turnering var det Maria Jespersen, der vandt finalen i to sæt over den velspillende Julie Noe, der flot vandt semifinalen over den første seedede Mai Grage. Maria Jespersen vandt kampen med 6-4, 6-3. Dermed slutter Maria Jespersen en flot turnering af hvor hun på imponerende vis ikke har givet et eneste sæt væk.

 

Andreas Bjerrehus og Maria Jespersen kan velfortjent tage hjem med deres flotte pengepræmie samt en række GPS-point.

 
Resultater fra finalerne

Herresinglefinale: Andreas Bjerrehus (Århus 1900) – Philip Ørnø (Helsingør) 4-6, 6-2, 6-2

Damesinglefinale: Maria Jespersen (Gentofte) – Julie Noe (KB) 6-4, 6-3