
B.93 klar til elitedivisionen
Legendarisk træner sikrer endnu en tennistriumf for B.93 Tennis med oprykning til EliteDivisionen og 2. division. At der på Østerbro trænes og spilles noget af det bedste tennis i Danmark stod endnu engang klart i weekenden, da B.93 Tennis sikrede sig oprykning med både 1. og 2. holdet. Efter en suveræn sæson skulle førsteholdet blot bruge eet point i den sidste kamp mod KB, for at genindtage pladsen i landets bedste tennisrække EliteDivisionen. Det lykkedes med et 2-7 nederlag til KB II, der vanen tro når det gælder kamp mod de gamle rivaler fra B.93 Tennis, forstærkede holdet med spillere fra førsteholdet. I 3. division var kravet til andenholdet en 6-0 sejr intet mindre, hvis håbet om oprykning til 2. division skulle bevares. Kampen blev afviklet på hjemmebane mod ATK II og missionen lykkedes, B.93 vandt alle kampe og afgav kun ét sæt. B.93\'s Ecks-Factor har endnu engang gjort forskellen Set udefra burde det ikke kunne lade sig gøre at spille sig op med både 1. og 2. holdet med en så smal trup, som B.93 råder over i øjeblikket. Men B.93 Tennis er ikke som andre klubber! Resultatmæssigt og historisk set er B.93 Tennis en af de bedste klubber i Danmark og en af de ældste og mest traditionsrige. Samtidig rummer klubben landets længste ubrudte trænerkarriere med cheftræner Ernst Ecks, der siden 1973 sammen med sine kone Dina Garcia Ecks, tidligere amerikansk landsholdsspiller, har lagt et livsværk i klubben. Netop i denne sæson er det samtidig Ernst og Dinas søn Marco Garcia Ecks, der har været den udslagsgivende faktor for førsteholdets afgørende sejre, bl.a. mod Lyngby og Randers, og har fightet med et kæmpe hjerte i de sidste to kampe trods en fodskade. Evnen til at få det bedste ud af spillerne og sætte det rigtige hold på dagen har endnu engang vist hvorfor Ernst har opnået legendestatus i dansk tennis. Under ham har B.93 Tennis gang på gang har skabt resultater i den bedste række og gennem årene leveret spillere til både Davis Cup og Fed Cup. Teknik, ånd og langt hår Ernst har som en af de få trænere formået at finde ind til sjælen i tennisspillet hvor det fysiske og mentale skal gå op i en højere enhed med en stærk personlighed. Tennis er i følge Ernst et af de mest krævende spil der findes og nøglen til succes findes i en helt grundlæggende indlæring af det tekniske fundament, der rummer nogle af sportsverdens sværeste slag. Rygtet siger, at man altid kan genkende en B.93\'er på teknikken, når der spilles turneringer rundt om i landet og spillere fra både ind- og udland er ofte på besøg. Før jul kom Caroline Wozniacki forbi og trænede op til Australien Open og nogle af de bedste svenske ungdomstalenter træner med i øjeblikket. Men god teknik gør det langtfra alene. Ernst har gennem årene opbygget helt sin egen tennisskole, hvor livsklogskab, humor og ikke mindst god plads til originalitet baner vejen for resultaterne på banen. En tenniskarriere kan ikke sættes på formler men formes langsomt i takt med, at man bliver klogere på sig selv. God tid og tålmodighed er afgørende for den filosofi han står for, og har gjort ham til en af de mest beundrede tennistrænere i en tid hvor hurtige resultater ellers sætter dagsordenen. Originalitet har han også selv holdt fast i, og han har stadigvæk tennissportens længste hår og skarpeste vid, og en fysik, der er ligeså uopslidelig som den 2CV, der har bragt ham og Dina rundt i verden siden de glade tressere, hvor han selv satte danske rekorder på atletikbanerne. Nu gælder det fremtiden Klubben er i øjeblikket i gang med at opbygge en ny stamme omkring holdet hvor målet er at gøre truppen bredere og stærkere ikke mindst ved at sluse nogle af de unge talenter ind. Samtidig er træningen blev forstærket med nye kræfter hvor Bo Mortensen tiltrådte som sportschef i efteråret. Bo er selv uddannet i Ernst\' tennisskole og kender om nogen den filosofi træningen bygger på. Der sker i øjeblikket en stor oprustning på de indre linier i B.93 Tennis hvor ikke mindst færdiggørelsen af de nye haller har løftet klubben markant. Samtidigt arbejdes der på at styrke positionen i forhold til moderklubben hvor fokus igennem de sidste mange år har været på fodbold, der har krævet meget store ressourcer i gentagne forsøg på at rykke op. B.93 Tennis er i øjeblikket inde i en stor sportslig og medlemsmæssig fremgang til glæde for lokalmiljøet på Østerbro, og nu gælder det om at fastholde udviklingen til glæde for både bredden og eliten.
Billedtekst Ernst omgivet af nogle af sine spillere efter oprykningen var en realitet i weekenden. I forgrunden Sportschef Bo Mortensen
Indsendt af B93.
Kommenter på denne artikel via Facebook:
Læs flere nyheder
06/02Malou trak sig | ||
![]() | Malou Ejdesgaard spiller i denne uge i Launceston, Australien | |
05/02Positiv afslutning | ||
![]() | Samtlige danske juniorhold vandt deres sidste kamp | |
05/02Vinderne fundet i Ølstykke | ||
![]() | Mai Grage og Martin Pedersen løb med sejrerne i den første Grand Prix turnering... | |
04/02Grand Prix i Ølstykke | ||
![]() | I denne weekend spilles den første turnering i den danske Grand Prix Serie | |
04/02Sejr til U-16 pigerne | ||
![]() | Lørdag blev endnu en hård dag for de danske ungdomslandshold | |
04/02Pless: "Jeg skal bare hænge i" | ||
![]() | På søndag rejser Davis Cup holdet til Slovenien, hvor der om en uge skal kæ... | |
04/02Resultater fra EM hold | ||
![]() | Det var ikke rigtig danskernes dag, da første runde af EM for hold blev afviklet i g&ar... | |
02/02EM for hold | ||
![]() | I morgen starter de indledende runder i EM for hold | |
31/01Caroline fyrer træner | ||
![]() | Spanske Ricardo Sanchez fik blot lov til at træne Caroline Wozniacki i to måneder... | |
31/01Pless gør comeback | ||
![]() | Kenneth Carlsen har i dag udtaget de fire spillere, som skal forsøge at vinde over Slov... | |











