"Alle kan lære af Caroline"
Her kommer endnu en smagsprøve på bogen "Alt om Caroline Wozniacki", hvor Frederik Nielsen fortæller, hvordan han ser på Caroline som tennisspiller. Du kan stadig være med i konkurrencen om tre eksemplarer af bogen ved at gå ind på tennissporten's facebookside og "like" billedet af bogen.
“Alle kan lære af Caroline”
Den 28-årige tennisspiller Frederik Løchte Nielsen har et bud på, hvorfor Caroline er så god, som hun er:
- Hun har en helt unik evne til at arbejde på sit mål, bringe de ofre, der skal til og være dedikeret. Hun er helt klar over, hvad hun vil, og hvad det kræver, forklarer han.
Frederik har ikke spillet sammen med Caroline endnu, men han kender hendes spil. Han ved, hvad hendes styrker er, og mener, at hendes tilgang til spillet og karrieren er noget, alle mennesker kan lære af.
- Hun har gjort tingene på en måde, ingen andre i Danmark har, og det synes jeg helt sikkert, man kan lære no- get af, påpeger han.
Carolines store succes og engagement i sin egen karriere kunne man godt blive misundelig på. Men sådan er det ikke, forsikrer Frederik.
- Nej, misundelse har sådan en negativ klang. Men jeg synes, det er imponerende, og der er ingen tvivl om, at jeg ville ønske, at jeg var lige så god til min sport, som hun er til sin.
Håber at komme til OL
Frederik og Caroline har ikke spillet sammen endnu, men alligevel håber de to at komme til at spille mixed double sammen til OL i London i 2012.
- Jeg har ikke spillet mix i ni år, men det er en del af tennis, hvor der sker en masse, og jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle kunne stå stærkt i en mix, siger Frederik, der glæder sig til at prøve at spille med Caroline i den kommende tid.
Latterlig Grand Slam Kritik
Frederik Løchte Nielsen giver ikke meget for kritikken af den manglende Grand Slam-titel, som Caroline har været udsat for.
- Jeg synes, det er latterligt. Hun er nummer 1 i verden, og det er altså en ret stor bedrift. Det er typisk dansk, man må helst ikke være for god, så skal man nok blive kritiseret. Hvis det endelig er, kan man snakke om det efter hendes karriere er slut, hvis hun ikke får den Gland Slam-sejr. Jeg er personligt sikker på, at hun nok skal nå at vinde en Grand Slam. Hun er kun 21, siger Frederik.
Kommenter på denne artikel via Facebook:
Læs flere nyheder
16/05Dårlig generalprøve | ||
![]() | Den sidste opvarmningsturnering inden French Open gik ikke som Caroline Wozniacki havde h&arin... | |
15/05Jeg banker på døren igen og igen - ... | ||
![]() | Her følge tredje og sidste del af det eksklusive interview med Roger Federer | |
15/05Færdige i Båstad | ||
![]() | Denne uges future-turneringer i Båstad blev ikke lige så succesfulde set med dansk... | |
15/05Sejr i Frankrig | ||
![]() | Malou Ejdesgaard deltager i denne uge i en 50.000$ turnering i Frankrig | |
13/05Ferrigno klar til hovedturneringen | ||
![]() | Marc Ferrigno spillede sig i denne weekend igennem kvalifikationen til future-turneringen i B&... | |
13/05Mikael rykker | ||
![]() | Mikael Torpegaard vandt i dag ITF kategori 2 turneringen i Italien | |
12/05Torpegaard i finalen | ||
![]() | Mikael Torpegaard viser gode takter få uger inden French Open | |
12/05"Jeg banker på døren igen og igen" ... | ||
![]() | Anden del af det eksklusive interview med Roger Federer | |
12/05KB'ere sejrede på KB | ||
![]() | Mai Grage og Martin Pedersen vandt årets KB Cup | |
11/05Kvartfinaler på KB | ||
![]() | Torsdag blev der yderligere siet spillere fra i Grand Prix Serie turneringen på KB | |










