Quicklinks

Hvor er det gået galt for den nye generation af danske juniorer og deres opførsel overfor og mangel på respekt for modstander?

Hvorfor tror U12 og U14 spillere at deres modstander som udgangspunkt snyder?

Hvor er gode dyder som fair play og tro på modstanders domme henne?

Hvorfor vil U12 og U14 spillerne se mærker, når de alligevel ikke er i nærheden af at kunne læse et mærke rigtigt?

Eks. (som jeg selv overværede) en spiller fører 6-1 og 1-0, og der har ikke været en eneste uenighed på domme i de første 8 partier. En bold tæt på baglinjen dømmes, korrekt, ud fra mit syn, ude (cirka 1-2 cm ude, men dog ude) og modstanderpigen flyver ned på banehalvdelen (uden at spørge om lov først) og beskylder spilleren for at snyde og at "den i hvert fald ramte linjen, du må være døv hvis du ikke kan høre det". Her snakker vi altså om den første uenighed i kampen, en bold der korrekt dømmes ude, og alligevel skal en spiller finde sig i at blive beskyldt for at snyde og for at være døv. I min verden er dette til en klar advarsel når spillere sviner modstander til. Og hvor er troen på at den bold, selvfølgelig er ude? Hvad er argumentet for at spilleren her pludselig skulle snyde? ALLE spillere kan se bolde forkert og gør det, i hver eneste kamp der spilles. Specielt når vi snakker om spillere under 14 år, hvor deres øjne reaktionsevner og styrke langt fra er færdig udviklet, kan man ganske enkelt ikke nå at se alle bolde. Og det er her at reglen om at "tvivlen kommer modstanderen tilgode" kommer ind i billedet, men denne regel er desværre ikke trængt ind hos mange af vores U12 og U14 spillere. Trist for sporten....

Dette er skrevet ud fra mine erfaringer i 2010, enten ved egne turneringer, ved andre klubbers turneringer og med snak med andre turneringsarrangører, som alle er helt enige.

Jeg har ikke svaret, men vil gerne høre om nogle kan komme med en løsning.

Hvis du læser Andé Agassis selvbiografi: "Open" får du at vide hvordan han klarede situationen når modstanderen snyder eller opfører sig dårligt. Han sørgede for ikke at komme i situationen. Altså hvis du er eller ønsker at være god så vinder du så sikkert at disse situationer ikke betyder noget, du simpelthen kalkulerer med at skulle vinde et par bolde ekstra og tager det som en del af modstanden eller udfordringen. På denne måde kan du også få held til at latterliggøre den modstander som snyder eller opfører sig dårligt.

Hvis alle har den indstilling, ja så vil problemet i øvrigt mere eller mindre fordufte.

Det du påpeger, Daniel, er vel den manglende respekt for modstanderen? Nu skal 14-årige jo ikke nødvendigvis have en fuldt udviklet tilgang til det at spille tenniskampe, men det virker som at der er en træner (eller en af spillerens forældre) som har gjort det klart at modstanderen er "en upålidelig fjende". Som du ved, så er jeg stor tilhænger af begrænset forældre/træner-indblanding, og samtidigt positiv overfor flere krav til spillerne. Ikke urimeligt hårde krav om serveesser, turneringssejre og streng disciplin, men i højere grad en forventning om at spilleren har lyst til at spille og konkurrere, og har respekt for både modstanderen....og "spillet som sådan", dvs at man naturligvis ikke render rundt på modstanderens halvdel og dømmer sine egne bolde!

Hvad er så behandlingen for den opførsel du beskriver? Prøv med 3 måneders turneringspause. Giv spilleren lidt ro til at tænke over om han/hun overhovedet synes om kampsituationen, eller han/hun bare skal være hygge-spiller i sin klub. En stakkels junior som render rundt på modstanderens banehalvdel og føler sig snydt og bedraget, trænger til fred og ro....en slags tænkepause, som altid vil være givet godt ud - uanset hvor i karrieren han/hun befinder sig.

Og mht. Agassi, så var han ikke just en engel da han var 14!



Ændret 1 gang(e). Sidst ændret d. 31. July 10 kl. 15:30 af Lars P. Dalgaard.