Quicklinks

Hvordan skaffes 10 mio kr/Ã¥r til DTF/EC ??
Christian Dyrberg

Læs om hvordan i Forum under rubrikken: Hvorfor er der egentlig så lidt debat om DTF ?
Christian Dyrberg

.....hvis alle danske tennisspillere - motionister, juniorer, turneringsspillere - tager en avisrute hver i januar, februar og marts, og derefter donerer pengene til Elitecenteret, så har vi vel ca. 50 mio. danske kroner at gøre godt med. Derefter ansætter vi et par svenskere som trænere, og udvælger en håndfuld juniorer der har pæne grundslag, og måske synes at det lyder spændende med sådan noget professionel tennis med pokaler, TV, og gallafester - og så begynder med at sende dem til Indien, Canada og Chile for at spille Future-turneringer, så tror jeg at vi er på rette vej! For mig lyder det som lige nøjagtig det vi har brug for i dansk tennis - det vil give masser af liv i klubberne, og de 60.000 (+1500) medlemmer af DTF vil blive meget gladere, bedre til at flugte......og så vil der virkelig blive omdelt nogle aviser!

Nemlig, blot vil det være muligt at gøre noget internationalt år efter år for for mange flere f.eks 2x10 juniorer.
Det er jo iøvrigt ikke nødvendigt at fordele aviser, hvis du på anden måde har penge til dit bidrag.
I øvrigt kan du jo sammenligne med udviklingsindsatsen i anden underholdningsindustri
i form af kunst/atisterier/sportsgrene f.eks ballet, cirkus, film mm
Christian Dyrberg

Kære Christian, budskabet var egentlig at det IKKE drejer sig om 10 mio. kr! Dansk tennis har smidt alt for mange penge efter de forkerte spillere, og det drejer sig ikke om at TILBYDE noget mere, men at få spillerne til at LEVERE noget mere. I stedet for centertræning kan de begynde med at spille med hinanden, og i stedet for dyre ture til satellit-turneringer i Langbortistan, kan de starte med at se om de kan slå spillerne i Malmø. Hvis de ikke er i stand til SELV at arrangere en væsentlig del af deres træning (og holde intensiteten her), eller at slå deres lokale og regionale modspillere, så er der ingen grund til at spilde Forbundets - og dvs. de danske tennisklubbers - penge. Avis-rute-eksemplet var udelukkende en understregning af hvor urealistisk det er at tro at den almindelige danske klubspiller gider at betale for serviceringen af halvhjertede danske talenter.

Kære LP.
Jeg opfattede din ironi, men lod som ingenting og tog dig på ordet.----
Sagen er, at jeg er 100 % uenig i det du skriver. Jeg vil være så frimodig at sige,
at du mangler konkret viden om, hvad det vil sige for en spiller at prøve at komme i top 100.
En nødvendig forudsætning er, at der er penge - mange penge - til rådighed.
Den opfattelse du giver udtryk for fører i bedste fald kun til motionisttennis af høj klasse.
Motionisttennis i den lokale andedam.
Jeg tror på, at det vil være muligt at få tennisdanmark inkl klubberne til at indse dette og gå en for en konstruktiv linje,
som har chancen for, også fremover, at få Danmark på verdenskortet.
Christian Dyrberg

....uenigheden ligger et helt andet sted. Dansk tennis har investeret masser af penge i talentudvikling - men i de forkerte spillere! Jeg er ikke i tvivl om at du ved hvad der skal til for at lege med i top-100......det ved jeg tilfældigvis også, og det er meget mere end de min. $100.000 i rejse/hotel-udgifter livet på turen koster. Det er mental hårdhed, beslutsomhed, en meget høj smertetærskel, selvstændighed, drive, vilje, træningsiver, villighed til afsavn, mm. Hvis spillerne stopper når de er 23 - for at få sig en uddannelse, et arbejde, eller fordi livet på touren ikke lige var det de havde håbet på, så var de udvalgt på forkert baggrund. Mange synes sikkert at Caroline er fantastisk - og det er hun også - men hun er hverken et produkt at DTF (selvom de tror det!), EC (de tror det sandelig også!), Team Danmark-støtte eller noget andet dansk system. Hun har dels de egenskaber jeg nævner ovenfor, og dels har hun været igennem en benhård tennis-opvækst som kun få ved hvad indebærer, men som er den eneste vej til toppen. Mit budskab er at man kan hælde alle de penge og "nursing" man vil i de danske talenter, men det er ikke det som er den afgørende faktor. Vi ved begge hvad der skal til, og derfor er din forestilling om 100% uenighed .....uforståelig. I øvrigt har jeg andetsteds fremlagt et forslag til hvordan man bruger EC-pengene bedre - bla. som rentefri lån, fondsportioner, års-legater, o.lign. til spillere der virkelig vil.

LP du skriver: .... så var de udvalgt på forkert baggrund....Du ved jo, at man ikke kan vælge med sikkerhed. Hvis 10-20 % at dem der der bliver valgt, får opbakning og selv gør indsatsen når frem, ja så er det fint. Altså blandt 10 når måske kun 1 frem efter 10 år !. Der er ud fra den vinkel et stort spild, men sådan er det og det er derfor der er brug for mange penge. Så mange at der er råd til, at måske 20 til ethvert tidspunkt gør forsøget, så der ikke er for alt lang tid imellem det lykkes.
Chrisitan Dyrberg

Kære Christian, det som du i virkeligheden beskriver, er et af hovedproblemerne i dansk tennis. Alt for meget lefleri og "vi gi'r dem en belønning - så skal de nok blive gode"-tankegang. Lad spillerne vise at de kan og vil selv, og tilbyd dem så støtte (træning, støtte og rådgivning). Det meget organiserede system, hvor spillerne tilbydes alt, er meget dansk.....og meget lidt stjerne-skabende. Du og jeg ved hvad det kræver - toptennis er ikke for sjov - så er man ikke fra en ret tidlig alder (14-15 år) helt overbevist om at det er det man vil og hvad det kræver, så er det langt fra 10% af en udvalgt gruppe der får succes. Der er i øvrigt stor forskel på at "udvælge på en forkert baggrund" og "at man ikke kan vælge med sikkerhed" - uanset hvilken baggrund man vælger på, vil valget altid være usikkert, men vælger man ikke udfra de kriterier jeg nævnte tidligere (som karakteriserer stort set alle moderne tennisspillere), så er statistik overflødig.

.....tennis er en verdenssport - alene i USA er der 25 mio. registrerede tennisspillere, spillet er stort på alle kontinenter, så konkurrencen er langt hårdere end mere niche-prægede sportsgrene som badminton, håndbold, curling og hvad vi ellers klarer os godt indenfor. Derfor skal vi nok ikke regne med at vi - uanset udvælgelse og system - kommer til at markere os væsentlig mere end vi pt. gør (Caroline fraregnet).

Mats Wilander understreger i et nyligt interview på Eurosport - som jeg har fået refereret - at det er meget vigtigt, at spillerne engagerer sig i deres tennis af de rigtige grunde. Det synes jeg, mange gange ikke de gør helt og holdent, man ønsker blot at stige lidt på hesten, så man kan opnå status og rejse lidt rundt og være lidt med proffessionelt. Det er farligt, hvis spillerne belønnes for meget for tidligt - det er jeg enig med LP i - fordi så bliver det ikke proces-orienteret, personligt udviklende og man er ikke optaget af det at engagere sig dels i dagligdagen, og at man kan lide bare det mentalt at være i ilden for tennis´ens egen skyld etc. Det gælder om at ændre mentalieten - Proces, samarbejde/fællesskab og at man spiller af de rigtige grunde. På mange måder har vi af netop den grund et usundt, egocentreret og giftigt miljø - der desværre danner skole for de unge. Det klim og udviklingsmiljø må der i første omgang tages hånd om, hvis vi skal gøres os nogen større forhåbninger om, at fremtidens danske talenter opnår hård på brystet og kompetencer til at måske at kunne slå igennem.Det er ligesom om målet er at rejse rundt med tennis, men drop det og forsøg at udvikle langt bedre tennismæssige og personlige kompetencer herhjemme først, og så rejs lidt ud igen, når der er sket noget. I meget højere grad en vekselvirkning. Så på mange måder er jeg enig med LP - man bygger først et hus ved at starte ved fundamentet, taget lægger man først på til allersidst når man er sikker på at det kan bære. I mellemtiden kan man være et skridt foran og forsøge at rejse pengene til evt. emner.

Jeg ved godt der så er nogle spillere lig nu som kommer lidt i klemme, men her må man jo bare gøre hvad man nu kan indtil videre! Og det er jo slet ikke for at forklejne de spillere der er nu, for de yder jo for det meste deres bedste og hårdt arbejde, der er bare for få, også fordi man jo har sagt gennem flere år, at det kun er ganske få der er værd at satse på. Det bider sig i halen, fordi man hægter hele tiden så mange af, fordi man satser så smalt så tidligt!



Ændret 2 gang(e). Sidst ændret d. 10. December 09 kl. 20:25 af Jon Tybirk.

Hvis der er 10 mio kr/år siger jeg ikke, at alle pengene skal bruges. De skal kun bruges i det omfang der er de rigtige spillere, at satse på. Her er det vigtigste kriterium spillerens resultater det sidste år i klubben, i unionen, ved UM, i Norden, i Europa. Altså talent, udholdenhed og konkurrencementalitet. Man må så 1-2 år ad gangen se hvor langt evnerne og lysten rækker og komme videre i ITFturneringer, ved landskampe, i WTA -og ATP-startturneringer. Det er resultaterne, som er det vigtigste. Det er trænerens (coachen) opgave at sørge for at spilleren - under dette konstante pres -er en glad person og at udvikle spilleren, så resultaterne kommer, ikke i en fjern fremtid, men løbende. Det sker i et friskt, positivt og fokuseret miljø (flere spillere i samme situation, hvor spillerne også kan dele sine aktuelle erfaringen med hinanden) bla ved fysisk træning og ved at deltage i de rigtige turneringer. Det kan DTF/EC fortsat skabe i samarbejde med 8-10 klubber, hvis DTF/EC har ressourcerne.

Kære LP og Jon, jeg synes at I giver alt for meget plads til subjektive vurderinger, pleje af snævre interesser, masser af burokrati og snak og glemmer at det jo gælder om at vinde.

Husk desuden, at etablerede topspillere har haft og har det meget forskelligt med deres tennis, f.eks elsker nogle deres tennis, mens andre hader den !
Har I læst Andre Aggasi's selvbiografi "OPEN". Læs og bliv chokeret.

Christian Dyrberg

Jamen man vinder kun i den store verden, hvis man bliver dygtig nok. Ved hele tiden at fokusere på turneringerne og de næste kampe i udviklingsårene går alt energien til det. Og så udvikler man sig kun op til en vis grænse, hvis turneringsspiralen bliver for stram, og det er altså et problem i tennis. Og det er et problem at spillerne mange gange ikke bliver dygtige nok og der ikke fokuseres udviklingsmæssigt nok på de tekniske og mentale sider langt nok op i karrieren, kun fysisk og taktisk. Når jeg taler for noget andet, er det fordi der er for meget den der med, er der bare penge nok og at de kommer ud at rejse nok, så kommer det det helt af sig selv - det gør det altså ikke! Hvis indstillingen, processen og mentaliteten bliver bedre, så er pointen jo netop, at så vinder de også! At jeg skulle tale, egne snævre interesser - det passer simpelthen ikke! Jeg taler jo netop talentudviklingens sag - jeg er uvildig, og slet ikke længere part i sagen! Så jeg taler alene sagens skyld og serverede iøvrigt også mine synspunkter på et meget tidligt tidspunkt, hvor de slet ikke var populære og ingen var lydhøre.
Men det ville jo være rart om der var flere penge, der var flere medlemmer, jeg synes bare at der også er en masse andre ting man kan gøre bedre. Jeg har jo som person ingen indflydelse på pengene i dansk tennis, men jeg kan bidrage med mine holdninger, viden og erfaringer og ad den vej forsøge at påvirke med min beskedne stemme og engagement.

Så er planen for det danske talentarbejde klar - endelig. Vi starter med at finde 10 mio. kroner (og håber så at fx. kineserne fejlinvesterer deres 100 mio. kr!). Derefter udtager vi de spillere der har de bedste resultater. Vi ansætter så en træner der skal sørge for at spilleren er glad....selvom det der professionelle tennis-halløj godt kan blive lidt hårdt og monotont, OG naturligvis også sikrer at der kommer resultater indenfor kort tid - intet mindre. Hvert 2. år evaluerer vi så om spilleren stadig har lyst. Alt for meget snak, og alt for lidt handling - hvor svært kan det være?

Havde jeg bare vidst at det drejede sig om at vinde, så havde min egen karriere været mere succesrig, og måske havde jeg kunne undgå en længerevarende uddannelse? Nu må jeg så nøjes med at elske tennis (ligesom JT), forsøge at være mere objektiv, og så i øvrigt få fat i Agassi's ckokerende bog.

En anden ting, hvis man ser på mange af de professionelle spilleres matchstatestikker, Carlsen, Pless + Løchte, så vinder de og taber kampe på skift, så man skal i høj grad også kunne tåle at tabe og arbejde videre derfra. Det må dreje sig om processsen at forbedre sig sit og komme så tæt så muligt på at præstere max. i kampene, hvilket helt klart er at tænke proces og spille så godt som muligt - det at vinde kommer først bagefter! Mange eliteidrætsudøvere udtaler også, at hvis det kun havde drejet sig om at vinde, så skal man ikke gøre det! Men de vinder jo også normalt meget.

Hej, Spilleren vinder typisk 60-80 % af sine kampe. Det gælder bla om at deltage i turneringer - world wide- så %-ten holder sig omkring 65 %. Man skal spille opad, men ikke hele tiden. Man skal også have glæden ved at vinde. Det vil vise sig så hvor langt man når, hvilket sammen med coachen- mange spillere mange coaches- vurderes løbende og med max 1 års mellemrum. Det udarbjedes tilhørende - på A4-side - udviklingsplan: fysisk træning, slagtræning, teknik, pause, skole etc
Et stort problem for de bedste, danske topspillere er at de mangler sparringspartnere, altsa det at kunne træne med nogle som helst er væsentligt bedre og derfor løfter spillet og indsatsen i de hele taget. Her kommer DTF/EC også ind og kan hjælpe feks med ophold på anerkendte tennisakedemier.
Forslag: Læs ITF's vurderinger og anbefalinger for tennisforældre/trænere på DTF's hjemmeside.
Christian Dyrberg

....tak for de gode råd - det er altid befriende at lytte til folk med forstand på det de taler om! Jeg må videre - skal lige ringe til Holger Bech Nielsen og anbefale ham "Hej Matematik" og "Fysik for hobbyfolk"! NB! er A5-papir også brugbart?

Vi har tidligere beskrevet, hvor forskellige de enkelte spilleres karrierer er, og hvor forskellige atleterne er, så selv om du kommer med nogle interssante opskrifter på, hvordan de prof. skal forme deres turneringsdeltagelse, og at de mangler god nok sparring herhjemme - så vil jeg sige, at måske er denne ensidige, skråsikre måde at gøre det på, som måske netop står i vejen for evt. fremtidig succes.

Kikker man på diverse undersøgelser, som jeg har læst og studeret rigtigt mange af, så er 80´ernes(Bloom 1985, Rolf Carlson 1987) og 90 ernes svenske tennisunder skabt på gode udviklingsmiljøer, hvor tidligere verdensstjerner udtaler sig om, at det var helt andre ting, som motiverede dem, og bragte dem frem i verden. Bl.a spillede deres tilknytning til en og samme træner og gode klubudviklingsmiløer en ganske afgørende rolle. Og det er tennisspillere som nåede verdenstoppen. Samme resultater viser flere senere undersøgeser i syv udvalgte idrætsgrene "Vejen til landsholdet"(Rolf Carlson 1991). Andre undersøgelser viser(Inge Kryger Pedersen 1999), at det især er udvikling i altleternes teknik/bevægelsesøkonomi, selvdisciplin omkring træningen og deres evne til at inkorporere sporten som en del af deres livsstil som får atleter til at spinge i niveauer. Selvfølgelig skal de deltage i turneringer, men det er altså ikke der, hvor selve udviklingen sker i det store billede. Alle undersøgelser konkluderer, at man ikke meget tidligt i karrieren kan se, hvilke talenter, der senere vil udvikle en evt. mulig fremtidig succes på topplan. Derfor er det helt absurd at satse smalt på 10-12-13 årige. Først omkring 16 årsalderen kan man begynde at forudsige mulig fremtidig succes, men selv her er der mange udsikkerhedsmomenter, derfor skal satsningen stadig være ret bred op til mindst 20 årsalderen - i hvert fald blandt herrerne, man udvikler sig nemlig fantastisk meget fra ca. 16-20 årsalderen og det skal man benytte sig af - det er jo voksen elitetennis som er målet med toppræstationer mellem 22 og 30 årsalderen. Nu er der nok nogle som siger, ja det er da nok nogle lidt gamle undersøgelser han kommer med der. Nuvel træningsmængderne er steget noget, men alle de psykologiske og sociale faktorer har bestemt ikke ændret sig, der kræves det samme af udviklingsmiljøerne. Teknikken(og tempoet er steget 10-15%) er blevet mere perfekt hele vejen rundt, og derfor skal der også pusles langt mere her med slagene, at man kan sende bolden afsted med god power uden at anstrenge sig unødigt meget.

I 2003 færdiggør jeg et speciale om talent- og eliteudvikling i dansk tennis, som på baggrund af en lang række, internationale undersøgelser, spørgeskemaer med danske talent- og elitetrænere og udvalgte interviews med trænerprofiler sammenfatter nogle af alle de ting, jeg gennem denne debat argumenterer for. Derfor synes jeg ikke, at jeg er helt på bar bund, når jeg forsøger at trække tingene i en anden retning. Det er jo også tankevækkende, at et land som bl.a. Sverige, som netop de senere år har forsøgt at kopiere Elite-centertanken, faktisk aldrig har haft så lidt succes som nu. Og at dansk tennis, som har haft elitecentret i 20 år, aldrig rigtigt har haft succes med det. Jeg synes ikke vi skal se så meget på hvad andre lande iøvrigt gør, men finde vores egen originale model som har udgangspunkt i hvor vi står og hvor vi vil hen især baseret på udviklingsmiljøer og få dem til at blomstre!

JT, du holder et godt og højt niveau, gør dig mange overvejelser, og vil det bedste - fortsæt med det. Hovedproblemet i dansk tennis består i at vi ikke har nogen tenniskultur, at langt de fleste ungdomsspillere tror at det at blive professionel tennisspiller er "just another walk in the park", og at vi forestiller os at vi kan ændre indstillingen ved at øge tilførslen af midler! Uden et ordentligt fundament (velfungerende klubber med ordentlige forhold, mange medlemmer og kvalificerede ledelser), og uden topmotiverede, selvstændige juniorspillere, er det umuligt at skabe det der ligner en elite der kan konkurrere med udlandet.

Der har nu ikke været så meget slinger i valsen i DTF indtil nu, de har da været totalt kolde i røven overfor, hvad klubberne, spillerne og klubtrænerne mener i al fald de sidste syv år ! Jeg synes vi skal være enige om, at det er team danmark har beskåret støtten pga. manglende resultater og jeg på ingen måde er fortaler for, at klubberne ikke skulle hæve støtten til elite- og talentarbejdet i dansk tennis. Det vil jeg meget gerne have - jeg taler jo talent- og eliteudviklingens sag. Jeg mener heller ikke jeg sidder på en lyserød sky, fordi jeg mener faktisk at ret mange trænere (en meget høj procentdel) vil langt hen ad vejen være enig med mine synspunkter. Jeg har aldrig ment at DTF skulle tage sig af bredden, det er da vist alene noget de gør for at styrke medlemstallene. Jeg har hele tiden ment at deres talent og elitearbejde skulle gøres langt bredere i samarbejde med langt flere klubber og virkeligt udnytte alle de udviklingsmiljøer, spillere, trænere og ledere der er derude, som måske er klar til at gøre en ekstra og mere kvalificeret indsats, hvis DTF gjorde lidt for at vække dem til live og bød dem velkommen i den fælles sag. Men om alt er, Christian så er vi alligevel enige om meget - og vi har fandme haft en lang og god debat indtil videre - en debat som jeg synes har totalt manglet i alle disse år! Blot lidt flere mennesker ville involvere sig i sagen, det ville være sjovt!

Christian, du skriver, at der ingen anden udvej er end at satse smalt fra tidlig alder. Det er jeg helt og aldeles uenig i - sats bredt i tidlig alder på en anden måde! Dyre trænere skal helst ikke rejse ud med en eller to tidligt i karrieren til TE-turneringer, når de ikke engang kvalificerer en til ITF, hvor man starter på ny ! Der må være andre måder, så en træner kan rejse med 4-8 spillere el.lign. Det ligner heller ikke noget, at man arrangererer for ganske få noget særligt, hvor der ligeså godt kunne deltage mange flere med en træner. Det er på den måde jeg mener satse bredere. ITF får stigende men ikke altafgørende betydning, men den egentlige betydning ligger i de voksnes rækker - og i forbindelse med internationale juniorturneringer er der alligevel meget langt op til internationale seniorer. Måske var det nogle gange bedre for de stærke, lidt ældre juniorer at tage til nogle seniorturneringer i dk, lige over på den anden side af sundet og i Tyskland, også selvom de ikke er pointgivende, for at styrke indsatsen mod slutmålet, seniortennis. Husk nu på, at der igen er ganske mange år til, at man skal toppe, hvis man ser det i perspektiv fra den tidlige alder og man skal i hvert fald toppe med seniorkompetencer. Hvad lå Fredrik Løchte på ITF listen, og hvor mange internationale juniorturneringer kom han ud til - det kan gøres på andre måder! Hvordan kom en Henrik Holm så sent til en karriere i verdens top-20? Når vi taler herrer så skal de kunne ganske meget (ja, undskyld, kompetencer et godt stykke over kvinderne). Det giver god mening, at give dem nogle flere år og den lange bane til at nå det, og så er der også større chance for at de ikke holder op før tid!

Hej Jon, Jeg er i hvert tilfælde enig med dig i, at der ikke kun er een vej. Det der er min ledetråd er det store talent og den kolosale indsats der skal til over 10 år for bare at nærme sig målet i en benhård konkurrence. Pt kører det for slapt. Måske pga manglende viden og engagement hos forældre, spillere og trænere.
Christian Dyrberg

Bemærkning, hvis man siger man skal satse på 20 i sidste ende(de sene eliteår fra 16-20 års alderen), skal man sandsynligvis have omtrent øje for omkring 100 talenter i de tidlige(6-12 år) og mellemste år(12-16 år) under en eller anden form, hvor ingen skal diskvalificeres fra starten! Vi ligger i det leje - det er ikke meget galt ! Dansk tennis har max satset på 6-10 ad gangen hele tiden og max 10-12 stykker i de tidlige og mellemste år. Derfor er rekrutteringen også blevet for smal.

Det ville være godt, men kan ikke lade sig gøre. Dem der satses på bør fra 12 år alderen feks have deres engen coach/træner, rejse 10-20 gange om året etc. Man er nødt til at udvælge, følge resultaterne nøje, vælge om og så fremdeles. De der ikke udvælges vil så være overladt til sig selv og deres klubs formåen, men får via bedre resultater end de udvalgte chanchen næste år. De der vælges er dem der har resultaterne og som EC tror på.
Christian Dyrberg

Jo, det kan lade sig gøre, gennem den brede talentudvikling med inddragelse af klubberne, udviklingsmiljøerne og samarbejder på tværs - istedet for at tage udgangspunkt i ganske få spillere, så tag udgangspunkt i údviklingsmiljøerne og byg dem stærke. Vi skal bare kunne tænke anderledes, og det er den svære øvelse !

Jon, det du beskriver er efter min opfattelse den øvre del af det brede talentarbejde, som klubber og unioner står for. Det er, enig, forudsætningen for alt andet. DTF/EC udvælger de lovende og har i det fortsatte forløb til udvikling af top-spillere brug for mange penge, helst 10 mio/år. Det udviklingsarbejde du beskriver skal DTF/EC ikke bruge penge på - DTF/EC kan og bør ved 2 årlige møder med 8 udvalgte klubber inspirere arbejdet - mere har DTF/EC ikke ressourcer til. Fordi udviklingen mod verdenstoppen af udvalgte spillere kræver så mange ting, ikke mindst mange, højt kvalificerede mennesker, rejsepenge mmm. Det er enormt dyrt. Der er imidlertid ingen vej uden om, for hvis spillernes egen indstats - som, enig, skal være helt i top - ikke støttes 100 % optimalt har de ikke en chance. De taber i ca 1.runde hver gang så længe de gider at spille.
Christian Dyrberg

Pointen er jo netop at man skal fra DTFs side skal skyde det den brede talentudvikling igang og bruge energi på det - ikke særligt mange penge. En koordinerende og værdi-orienteret indsats! Den smuldrer jo hele tiden, fordi der ikke bliver gjort nok for en stor gruppe af talenter, så fødekæden bliver hullet! Kontinuiteten bliver langt bedre og afstanden op til de allerbedste bliver mindre. Det er det der er brug for - og naturligvis rejsemidler og støtte til dem man i sidste ende satser fuldt ud på. Men pengene kan næsten være lige meget, hvis man ikke gør det andet!.

Jeg er enig i at den indsats du beskriver skal gøres. Jeg er imidlertid uenig i, at det er DTF/EC som skal finansiere og stå for det ud over inspiration og motivering i kontakt med klubberne. Jeg tror der er mange vigtige problemstillinger i klubernes eliteorienterede arbejde bla at det ofte tager udgangspunkt i og bliver kvalt af forældrenes børnepasningsbehov og forældrenes opfattelse af, hvordan en sportsklub bør fungere.Det er jo forældrene som betaler og styrer børnene så det er forståeligt nok. Hvis klubberne imidlertid vil elite, ja må de gøre rede for hvordan og hvorledes over forældrene, så de forstår og akcepterer det, som en natulig del af klubbens samlede virke.
NÃ¥, min vigtigste vinkel her er, at DTF/EC har brug for alle 10 miokr/Ã¥r til sin del: udviklingen mod den egentlige elite.
Christian Dyrberg

Interessant i forhold til artiklen om Tim Henmans kritik af det engelske tennisforbund, og deres forvaltning af de mange millioner engelske pund, som man har skudt i tennis´en derovre. Måske kan man alligevel ikke købe sig til succes på tennisbanen - eller hvad mener folk på siden her?

Penge er ikke lig med succes. Det kan man hurtigt blive enig om. Jeg mener klart, at for at få succes, så skal massen man kan vælge ud fra være stor nok. Dvs. hvis du kun satser på én person, så er sandsynligheden mindre end hvis man satser på mange.

Hvis 1 ud af hundrede slår igennem, så får du måske en halvgod spiller hvis du satser på 50, mens du får 2 gode spillere hvis du satser på 200... Jeg er klar over, at dette er MEGET forenklet, men det er vel ikke helt forkert?

Men, det er vel en udfordring at give rigtig mange gode/bedre vilkår, da det vil koste penge. Så en del af denne udvikling skal vel ud i klubberne? Og så skal man finde en måde at få tilført flere ressourcer til klubberne.

Enig i bred satsning og at det forgår i klubberne. Økonomiske ressourcer eller menneskelige ressourcer? Skal klubberne bruge flere penge, eller mere har de behov for mere engagement, vision/handling og en "smartere" måde at arbejde og fungere på? Hvad betyder satsning? Er løsningen tennis akademier, eller er det helt andre ting i spil? Bør dansk tennis fra første færd være en forretning? Glider legen i de tidlige år så ikke ud?



Ændret 3 gang(e). Sidst ændret d. 1. July 10 kl. 10:44 af Jon Tybirk.

Vi har været der før? 1000 mia. kroner til Elitecenteret, så besætter vi statistisk set alle pladser i TOP-100, og alle de andre kan bare se måbende til?

Ta' en tur rundt i de danske tennisklubber....måske er P-pladsen blokkeret af velmenende mødre i Audi'er, som afleverer lille Jonas og Anne-Sofie, så de kan "gå til tennis" tirsdag og torsdag fra 16-17, og få de helt rigtige "quick-fixes" fra den medlemsfinancierede træner! Og sådan starter det hele. Derfor er det ikke så sært at de potentielle pro-spillere der kommer ud i den anden ende har en indstilling til tennis der slet ikke rækker til at kunne spille om penge.....akkurat som i England.

Start med at spørge børnene om de er villige til at ofre ALT (evt. kan de få lov til at se en dokumentar-film om Caroline's og Kenneth C's tennisopvækst) - de som ikke vil, skal tilbydes et minimum af træning.....som underholdning, mens de som VIL (og har både bold- og træningstalent) skal have noget mere, men kun sålænge de udviser et topmotiveret engagement til træning, og flere timers dagligt selvspil. Ellers spilder vi alles tid.

....og før vi skruer forventninger helt i top, så bør vi endnu engang huske på at vi kun er 60.000 aktive tennisspillere, og derved allerede er overrepræsenterede internationalt (ikke et ord om at vi derfor må ty til Håndbold, Badminton, Speedway og Curling.....nu hvor vi ikke længere kan være med i toppen af Moderne 5-kamp for kvinder!)

Kære Alle,
Jeres bemærkninger om penge/finansiering er underlige. Penge er een - gentager een- af de mange nødvendige forudsætninger for at det bliver til noget med eliteudviklingen. Ellers er der jo ikke råd/ressourcer til at forfølge de rette muligheder i tilstrækkeligt omfang. Det er da helt banalt. Hvordan pengene detaljeret skal bruges med fornuft er en anden ting, som principielt er uafhængig af hvor mange penge der er til rådighed, når man holder sig inden for de af pengene/budgettet satte delrammer. Det er disse rammer som pt er alt for snævre for at man kan tro på at elitearbejdet bliver til noget, altså at det fører til top 100 spillere.

Mvh
Christian Dyrberg

Det du siger, Christian, er at penge er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig faktor når man skal udvikle elitetennisspillere. Det er fuldstændig korrekt.....vel nærmest banalt. Men hvor mange penge synes du at det er rimeligt at fyre af? Hvad skal de bruges til? Hvem skal disponere over midlerne, og hvem skal betale? ....og ikke mindst: hvilke andre faktorer er vigtige?

Jeg har selv et par tusinde kroner på kontoen, men overvejer ikke at investere i danske tennistalenter - kender vi nogen som gør?

Måske er det ikke nødvendigt direkte at tilføre penge til klubberne. I stedet kan man måske give klubberne nogle værktøjer til at skaffe flere penge?

TV-penge (hvis man kunne få nogle af dem), færdigsyede sponsorpakker m.m.

Hvis klubberne selv tjener pengene, så er de nok også bedre til at forvalte dem end hvis de "bare" får dem.

Hvor mange tennisklubber i landet har en der er ansvarlig for sponsorater? Og hvor mange af dem er frivillige, som sandsynligvis prioriterer eget arbejde højere end det frivillige. Det er - som jeg ser det - ikke kun spillere og trænere der skal være professionelle, men så mange som muligt omkring spillerne.

De penge jeg tale om skal skaffes - se nogle af mine tidligere indlæg under anden overskrift - og disponeres af DTF - ikke klubberne eller unionerne, for så forsvinder de til motionistarbejdet.
De skal bruges således som Elitecenteret bestemmer dvs jvf teamet omkring landstræner/sportschef og som udgangspunkt uden indblanding fra klubberne.

Selvfølgelig skal der også tilføres penge til EC, men der er noget der skal være til stede først: TALENTERNE! Og de skabes altså ikke på et EliteCenter.

1. Skab en grundlag for at udvikle talenter
2. Udvikl talenter (mange)
3. Skab grundlag for at udvikle stjerner
4. Udvikl stjerner

Tror, at det er den positive spiral der skal skabes. Hvis der er mange talenter, så vil der skabes en bedre turneringskultur. Turneringerne vil blive mere spændende. Der vil komme flere tilskuere. Måske og flere tennisspillere i hele landet. Der vil være bedre grundlag for at skabe stjerner, og dermed flere sponsorindtægter.

Hvis man endsidet satser på nogle få talenter - som i dag - er der for mange ting der kan gå galt. 5 års satsning på to talenter bliver spoleret fordi den ene bliver skadet, og den anden ikke gider rejse alene.

Det der mangler nu er det ikke 50 talenter på samme alder, som konkurrerer deres r.. af, og derved udvikles. Og når vi har dem, så opmærksomhed på dem?

Kære Christian og Henrik

Det er prisværdigt at I vil skaffe penge til elitespillere.....dvs. at I faktisk helt uselvisk tænker på at fremme elitetennis i DK, men mine spørgsmål er stadig helt ubesvarede:

- Hvor mange penge skal der til? 1000 kr, 10 mio kr, eller 1000 mia kr?

- Hvor skal de komme fra? Selv Bjarne Riis har svært ved at finde sponsorkroner....og han mangler hverken TV-tid eller anden eksponering.
Skal medlemmerne betale, og hvilken klub har reelt medlemmer som interesserer sig for elitetennis?

- Hvad skal pengene bruges til....sådan helt konkret?


Jeg kunne godt tænke mig at se nogle juniorer som - uden financiering - gav helhjertet udtryk for (og viste) at de gerne ville være professionelle. Desværre er trenden blevet, at man bombarderer børn med træning og tilbud (ofte uden at spørge dem om de egentlig brænder for det), og ikke stiller krav til engagement, træningsiver, spilleglæde, afsavn, vedholdenhed, mm - som jo er helt nødvendige....og ofte tilstrækkelige....faktorer når man skal være god til...hvad-som-helst!



Ændret 1 gang(e). Sidst ændret d. 6. July 10 kl. 10:42 af Lars P. Dalgaard.

Lars - vi er jo faktisk enige langt hen ad vejen. Som jeg skrev: Hvis klubberne selv tjener pengene, så er de nok også bedre til at forvalte dem end hvis de "bare" får dem. - Det gælder jo også spillerne. De skal yde noget for at nyde godt af pengene.

Samtidig mener jeg ikke, at man kan sammenligne Team Saxo Bank og Dansk Tennis. Team Saxo Bank leder efter 60 mio. fra en sponsor. Han leder efter en global virksomhed.

Dansk Tennis skulle lede efter en dansk virksomhed. Som gerne vil sættes i forbindelse med talentudvikling (eller hvad pengene nu skal bruges til). Som er synonym med opdyrkningen af talenter.

Hvor mange penge er der brug for? Aner det ikke! Hvordan skal de fordeles? Har ingen anelse! Der er jeg i hvert fald ikke eksperten. Men pengene skal aldrig bruges hvis der ikke er krav til spillere / trænere / forældre.

Der er INGEN der kan skaffe sponsorer p.t. Danske virksomheder er påholdende med små-sponsorater, og vil som regel have noget retur....og gerne mere end de betaler for (banetimer, medlemskaber, synlighed på hjemmesider og i lokalaviser, arrangementer, mm), og jeg kan ikke umiddelbart se hvem der skulle være meget interesseret i at blive kædet sammen med talentudvikling i dansk tennis.....hvilke associationer ville det gi'?

Jeg erkender at Saxo Bank ikke er det bedste eksempel, men det gælder som sagt på ALLE niveauer.

Jeg aner heller ikke hvad pengene skal bruges til - og jeg venter derfor på at en-eller-anden vil fortælle mig det.....fx. Dyrberg eller Tybirk, og desværre frygter jeg at det vil være endnu en massivt spild af midler på unge som ikke VIL, og ikke har nogen som helst anelse om HVOR MEGET der skal til. Dyre trænere, rejser til Argentina (de fleste behøver kun at rejse til Malmø for at få stryg!), kørepenge, mm.....gennemtænkt stupiditet har der været rigeligt af ;-)

Desværre - ikke enig.

Det ER muligt at skaffe sponsorater: Red Barnet har på de sidste to år fået 2 nye hovedsponsorer. Og beløbene er til at føle på.

At sige, at der ikke er sponsorer at skaffe er det samme som at sige at der ikke er et talent i Dansk Herretennis, og at vi derfor ikke skal prøve... Men, det er ikke muligt, hvis man ikke prøver, og ikke tror på det.

Det er bare vigtigt, at man har et produkt at sælge - og her kunne Dansk Tennis Forbund måske lave nogle "pakker", som klubberne kan sælge videre. Hjælp til selvhjælp :-)

....og man skal aldrig spilde sin tid med at tilbagevise påstande der ikke er fremsat ;-)

Der er utvivlsomt masser af talent i dansk tennis. Fromentlig er der ligeså meget pr. 1000 spillere, som man finder i Sverige, Tjetenien og Chile! Desværre er der i DK ikke tradition for at børn skal knokle for at blive gode til noget (uanset om det er tennis eller violin), og uden den "ingrediens" kan man godt glemme alt om en fremtid som ATP/WTA-spiller. Det tror jeg at vi er enige om? Desværre er der en masse forældre og frivillige amatører, som tror at man bare skal skaffe nogle flere penge ......og flere tilbud, til unge spillere......så skal de nok komme i TOP-100.

Tillykke til Red Barnet. Umiddelbart tror jeg at de appellerer noget bredere en "velstående folks tennisspillende børn"? Jeg tror ikke at sponsorerne står i kø for at blive associeret med sidstnævnte gruppe - uanset om den kommer som en standard-pakke", men hvis nogen har lyst til at skaffe midler, så er der vel ingen der vil hindre dem i det? Jeg skal ikke udelukke at en enkelt dametøjs-, "nips-til-det-pæne-hjem"-, eller puddelhunde-butik på Strandvejen godt kunne være interesseret i at fange mødrenes interesse :-P

Hvis man skal ...redde barnet, så må det være fra forestillingen om at ydre faktorer så som mængden af træning med en træner, er afgørende for om man bliver Top-100 -spiller.

Jeg er fuldstændig enig med hvad du siger om talenterne. Der er nogen! - og så er der nogen, som vi ikke finder, selvom de er der!

Mht. sponsorer, så tror jeg at det er muligt, at skaffe en vilje til at få flere sponsorer, men det kræver, at der er et produkt. Og det er der ikke idag. Det er lige netop hvad Red Barnet har formået. At skabe et produkt! Det kan tennis også, hvis ellers der er nogen der kan finde ud af at lave produktet! En sponsor er sjældent "bare" en der har hjertet rette sted, men oftere en der har hjernen rette sted. Hvem skulle det være?

Jeg tager chancen med et par af de kendte:

Danske Bank: Gør det du er god til...
Telenor: "monopolbryderen" - Det bedste fra mange verdener
Mærsk: Rettidig omhu - opdyrker talenter, og sørger for de bliver de bedste på deres område
PBS: Innovation som svar på fremtidens udfordringer

Det hele handler vel om at skabe vilkårene for at disse virksomheder er interesserede i Dansk Tennis. Dvs. kom med det rette produkt til disse virksomheder. Lad være med at komme med: " Vil du støtte Dansk tennis? For vi er i krise..."

Men: PENGE ER IKKE ALT! Først skal vi have den rette strategi, og den er ikke meldt ud. DERFOR er det umuligt at skaffe pengene.

Henrik, du har fuldstændig ret i at ingen gider at hoppe ombord i en synkende skude! Dine forslag til sponsorer er også fine.....men hvorfor skulle de vælge tennis? Carolines sponsorer er først hoppet med på vognen meget sent i hendes karriere.....og hun er jo eksponent for noget helt andet end dansk tennis.

DET CENTRALE SPØRGSMÅL ER FORTSAT (ubesvaret): Hvad skal pengene bruges til? Flere svenske trænere? Mere træning til pro-wannabees som dropper tennis'en til fordel for en handelsskoleeksamen hvis de ikke ligger i top-100 efter et par år?

Hvad ville Fredensborg TK bruge fx. 1/2 mio kroner på?