Så er jeg igang igen. Forhåbentligt også på bloggen, selvom jeg tidligere har proklameret det uden at kunne bakke det op. Jeg vælger derfor ikke at sætte overliggeren så højt denne gang, ved ikke at proklamere noget overhovedet.
2013 er som sagt kommet igang. Det har været en lidt tung start. Min off season var ikke specielt off af flere forskellige årsager, så jeg var ikke super frisk, da jeg kom igang i år. Det var jeg dog helt indforstået med, og planen var netop også at anvende de første par uger som en træningslejr kombineret med at få nogle kampe. Jeg har egentlig spillet ok, men det har været lidt svingende præstationer. Jeg kan mærke, jeg magler et kontinerligt forløb med kampe. Når jeg har spillet godt i kampene har det været rigtigt godt, men så er der ud af det blå kommet håbløse games, som har kostet. 3 af mine 4 nederlag i år har i hvert fald haft et bundløst game som den største årsag til, at det ikke er gået, som jeg havde håbet. Den 4 i Davis Cup var samme tendens, men det var ikke lige så afgørende. Men det jeg tager med fra starten er, at jeg trods alt har spillet fint nok. Mange af de ting, jeg arbejder på, føles godt. Jeg har allerede slået en top 100 spiller, og haft tætte kampe med gode spillere. Nu skal jeg til at omsætte de ting, der fungerer, til sejre.
De store ting indtil nu har været Australian Open og Davis Cup. Vi kom ind til Melbourne med en god uge i bagagen. Vi gik til finalen i Auckland, og burde nok have udnyttet godt spil og chancer til at have vundet, men ikke desto mindre fik vi 4 kampe og spillet godt. Vi fik da også en fin start i Melbourne. Vi kom stærkere igang, end Bolelli og Fognini, men formåede ikke at udnytte det til breaks i deres første to servegames. I stedet fik de et heldigt break til 2-3, og derfra spillede de suverænt. Vi havde nogle få chancer hist og her, der kunne få os tilbage i kampen, men det skulle ikke være, og man må bare sige, at de var bedre, end vi var. Too good. Sådan er det engang i mellem. De endte også med at gå til semi, hvor de tabte i 3 til Bryans. Så fik jeg også min Grand Slam debut i mix. Jeg havde på papiret fået en god partner, men jeg spillede tyndt, og det var måske ikke lige det bedste match – så har jeg ikke sagt for meget. Vi tabte i øvrigt til de eventuelle vindere, så de skal også ha lidt kredit.
Davis Cup var skuffende for mig personligt. Der er ikke nogen tvivl om, at de var bedre, men jeg ville gerne have budt på mere. Jeg nåede aldrig rigtigt at spille godt. Jeg hang meget godt i, og bragte mig selv i situationer, der kunne have ændret momentum, men jeg var ikke dygtig nok til at udnytte dem. Han servede vanvittigt godt, mens der hele tiden var spil om min serv, så det var en meget fortjent sejr. Martin spillede endnu engang en fed kamp, men over 5 sæt, skal der meget til at slå en spiller som Ungur. Vi gjorde en god figur i doublen. Thomas spillede igen godt, og vores modstandere udtrykte overraskelse over, hvor god han var. Det var selvfølgelig ikke overraskende for os, men de følger måske heller ikke meget i den danske elitedivision :-). Jeg havde igen håbet på mere fra mig selv. Det var en fin kamp, men hvis vi sku ha en chance for at vinde, skal jeg præstere bedre. Vi havde break i 3. og tro på, vi kunne vende kampen, men så servede jeg 4 dobbeltfejl i et game. Det er første gang i mit liv, jeg bliver breaket uden at modstanderne behøver røre bolden. Nitten, men så har jeg i hvert fald fået den oplevelse med. Kanon.
Lige nu er jeg i Quimper. Jeg har spillet kval i en challenger. Jeg tabte 1. runde. Mange positive ting, men det var bare for ringe, jeg tabte. Det var mange på forståelse for eget og modstanderens niveau, for jeg synes, jeg var bedre. Kan man jo ikke bruge til en skid, hvis ikke man udnytter det. Men som sagt, var der en masse positive ting. Jeg ramte de fint, og min baghånd er tilbage. Nu skal jeg bare ud og ha en masse kampe.
Næste uge spiller jeg Marseille ATP. Jeg håber, at jeg går ind i kval til single, men det er tvivlsomt. Ellers spiller jeg bare double. Derefter en future i England og Indian Wells og Miami – kombineret med et par challengers, hvis jeg ikke går langt.
YNWA